Afregning - mesterrækkekampe (der hvor forbundet har meldt ud vi selv skal finde dommere til)
Egne dommere til MESTERRÆKKE U13,U15, Liga, 1.div og 2.div U17 eller U19 kampe får 250 kr pr kampe, uden kørsel.
I afregner selv med dommeren i hallen og mailer klubbens kasserer til følgende mail: kasserer.hbbk@gmail.com kvitteringen samt dit kontonummer. Kasseren refunderer beløbet til dig. Husk at notere kampnummeret i mailen.
Bookning og afregning - GrandPrix
Dommerne finder I på Facebook Siden Hørsholm Basketball Dommer (https://www.facebook.com/groups/291265977644570/). Generelt så er det alle årgange der spiller U15 , U17 og U19 som har været igennem dommertræning. Sørg for at være ude i god tid, læs gerne kommentarer på Facebook siden, og noter jer de dommere som oftest har lyst til at dømme. Der er tendens til det er de samme dommere der går igen. I kan linke deres navn i en kommentar og spørge om hjælp. Jo mere aktiv man er, og jo tidligere man starter, jo nemmere er det at finde en dommer.
Gebyrer for dommere til Grandprix turneringer er følgende:
For almindelige GP Stævner med 2-3 Kampe:
U15 og ældre enkelte kampe – 200 kr pr fuld kamp hvis man dømmer alene og 150 kr pr fuld kamp hvis man dømmer 2 dommere sammen
U13 GP, U11 GP, U9 GP og easy basket – 250 pr stævne hvis man dømmer alene og 200 pr stævne hvis man dømmer 2 dommere sammen
U13 GP enkelt kampe – 150 pr fuld kamp pr dommer, både ved 1 eller 2 dommere
U11 GP og derunder enkelt kampe – 125 pr fuld kamp pr dommer, både ved 1 eller 2 dommere
For stævne hvor man dømmer 6 kampe, får dommerne 400 kr.
Det er holdlederens opgave, at sørge for at dommere får betaling. Det kan enten gøres med kontanter, eller overføres pr. mobile pay. Beløbet refunderes af kasseren til holdleder efter at alle kampe er betalt. Det er ikke muligt at bede kasseren om at betale dommere direkte. Det vil være at foretrække at holdene samler udlæg for hhv. efterårs og forårssæsonen. Såfremt der er behov for udlæg til at dække omkostningerne til dommerne løbende kan holdet få dette fra kasseren.
Såfremt likviditeten er tilstrækkelig og holdet ikke ønsker at samle dommerstævne betalingerne kan holdlederen også blot sende en mail til kasseren (hbbk.kasserer@gmail.com) efter kampen. Husk at vedhæft et billede af din mobilpay overførsel eller skriv hvor meget du har lagt ud - husk dit konto.nr. så kasseren kan overføre beløbet til dig.
Rigtig god fornøjelse.
Hørsholm 79ers Basketball
Stadionalle 5
2960 Rungsted Kyst
79ers@79ers.dk
CVR.: 68193516