Langt de fleste timer med træning og kampe foregår i eksotiske destinationer som Rungsted Gymnasium, Hørsholm Hallen og Rungsted Skole.
Men det er ikke langt fra hele historien om Pierre Müllers virke i den basketverden, han stort set frekventerer på daglig basis.
Oftest gælder det Pige 13-holdet i Hørsholm 79ers, men i ugen hvor det danske kvindelandshold i basket spiller en af sine mest spændende turneringer i mange år med EM-kval-kampe på menuen i Gentoftehallen, så er han også med – her som holdleder.
Han kalder det en stor inspiration for virket hjemme i Hørsholm – og i sig selv en fed oplevelse at arbejde med nogle af Danmarks allerdygtigste basketkvinder.
- Ja, det er et lille bijob, der bliver lidt større i perioder, siger han, da Hørsholms 79eres egen kommunikationsafdeling lægger vejen forbi for at se, hvordan sådan noget foregår.
Mens landsholdet er delt op i to hold spiller en indbyrdes lille kamp under træningen, så indvier Pierre Müller os i sine tanker om, hvordan de to verdener, landsholdet og pigeholdet i Hørsholm spiller sammen.
- Det er spændende og dejligt for det første, indleder han.
- Og man kan se på landsholdet, at der er nogle piger fra Hørsholm, som man kender, og man er vokset op sammen med, og nu spiller der. Og det kan jo være, at pigerne på P13 en dag også kan komme på et landshold. Selvfølgelig starter det med ungdomslandsholdene, men det ender jo her, siger han, mens stjerner som Julianna Okosun og Hørsholms egen KBL-pointsluger Caroline Reumert løber rundt og træner.
Som holdleder byder arbejdet på en masse samvær med dygtige basketpersonligheder – og en masse opgaver, som alle andre holdleder også kan spejle sig i.
Landsholdet skal også have skåret frugt, nyvasket tøj og der skal trækkes i alle de tråde og funktioner, som alle andre kender det, griner han og siger, at for træneren Pierre er der en masse inspiration at hente fra landsholdets trænere måder at gøre tingene på.
- Vi har både folk fra Spanien, Argentina og Danmark, og der en masse, hvor man kan få inspiration fra nogle af de bedste coaches og fra spillere, der kommer hjem fra nogle af de bedste hold i Europa. Det er fantastisk at se, hvad spillerne kan drive det til. På P13 tager vi også ud og spiller og flytter vores benchmark for, hvordan vi kan spille i forhold til dem, vi møder herhjemme. Og så gælder det jo om at finde noget, der fungerer, der hvor man er, siger han.
Danmark har en meget stærk trup lige nu med rigtige mange spillere, der spiller ude i store europæiske klubber.
Stærkt Hørsholm-aftryk
I øjeblikket sætter Hørsholm 79ers ikke det største aftryk på toppen af KBL Ligaen med sit meget unge hold.
Det er dog ikke det samme, som klubben ikke spores i landsholdssammenhæng.
Amalie Langer har Falcon som udgangspunkt i dag, men er vokset op i Hørsholm og 79ers.
Det samme er Lena Svanholm, der i dag spiller i Belgien.
I skrivende stund står Caroline Reumert til at få debut for landsholdet i holdets onsdagskamp mod Portugal i Gentofte.
- Hun er lige blevet 18 år og får sikkert sin debut her. Hun er med som reserve, men en del af det er jo også, at der kommer nogle skader og udfordringer undervejs, som gør, at vi må ændre planer, og hun bliver trukket ind til kampen som en del af rosteren (basketlingo for truppen red.).
Så det er ret stort, at hun er med i det her selskab?
- Det er det absolut. Danmark har en meget stærk trup lige nu med rigtige mange spillere, der spiller ude i store europæiske klubber, siger han og kalder det en rigtig stor uge i dansk basket.
Håbet er, at også mange spillere og folk omkring Hørsholm 79ers kommer ud og ser landskampene for at se, hvordan det foregår – og få sig en oplevelse.
- Der er virkelig meget læring, men også meget man kan genkende fra træningen og kampe derhjemme. På landsholdet skal ma også have god spacing, gå ind og kæmpe om bolden, huske at være nede i benene og alle de her ting, vi snakker om, og så kan man se, hvor vigtig timingen er.
Så med andre ord skal landsholdet også huske at gøre det samme som P13 og alle de andre hold i Hørsholm?
- Ja, de skal altid være på, og de skal altid være klar, når de kommer på banen. Om det man skal løse er i ét eller to minutter, så er det så vigtigt, at når man er inde, så ved man, hvilken opgave man skal løse, siger han og glæder sig til at se, hvordan Danmarks største stjerner løser det i skrapt selskab, hvor de bliver matchet mod nogle af Europas bedste spillere.
Om kampene:
Det danske kvindelandshold er kommet videre til den anen og afgørende runde i EM-kvalen.
Her er man fjerdeseedet i en gruppe med Tyskland, Ungarn og Portugal. Her regnes Tyskland og Ungarn som favoritterne.
Efter kampen mod Portutal onsdag aften i Gentoftehallen spiller Danmark lørdag mod Tyskland, igen på hjemmebane i Gentofte. Runden sluttes af i næste uge i Ungarn. I februar mødes holdene igen til de afgørende kampe.
Hørsholms 79ers drengehold årgang 2013 kan få brug for både franske og flamske gloser i de her dage.
De er nemlig på lidt af en udflugt.
Destinationen er den flamske by Vilvoorde med 30.000–40.000 indbyggere.
Byen ligger lidt nord for Belgiens hovedstad Bruxelles – men altså inde i den flamske del af landet.
Opholdet byder ikke på en enkelt venskabskamp mod det lokale hold i byen.
Nej, D13, som holdet også kendes under i Hørsholm 79ers-lingo, møder en række europæiske hold i turneringen European Youth Basketball League, som blandt andet er støttet af EU-fondsmidler.
Fredag spillede holdt de første to kampe, mens der er nye kampe lørdag og søndag 7. og 8. november.
Vil du se holdet spille, så streames kampene endda på YouTube.
Læs også mere om formatet på EYBL’s hjemmeside
Her læser du Head Coach Jesper Krones reaktion på den seneste kamp i Kvindebasketligaen.
I dele af kampen mod BK Amager spillede Hørsholm sæsonens bedste angrebsbasket, lyder det fra head coach. Foto: Per Frost Henriksen
Head Coach Jesper Krone:
"De to første angreb var nok de bedste angreb, vi har haft i hele sæsonen".
Læs hele artiklen med de tre takeaways:
Inden mestermøde: Liga-holdet finder det gode angrebsspil
Til KBL Liga-holdets lørdagskamp mod Skovbakken Sirens var der stor dyst i pausen.
På rad og række dystede en gruppe unge om at score flest point.
Her blev det til ”hjemmebanesejr”, da P13-spilleren Karla la Cour scorede flest point af alle og velfortjent blev udråbt som lørdagens vinder og kunne drage hjem med en ny t-shirt i bagagen.
Hun hvilede ikke længe på succesen. Søndag morgen tog Karla og hendes holdkammerater på P13-holdet mod et andet baskethold fra Smilets by Aarhus i landets bedste række for årgang 2012-13-piger.
Karla og co. vandt over Aabyhøj efter en weekend smækfyldt med basket for Hørsholms 79ers – og Karla. Og nå ja, så nåede hun også lige at spille mod Sisu fredag aften, også her med succes.
| Tid | Aktivitet | Sted | Hold | |
|---|---|---|---|---|
| 12. Nov | 16:00 - 17:30 |
Træning & bad efter træning
|
Rungsted Skole | Pige 2016-17 |
| 12. Nov | 18:00 - 19:30 |
U13 kamp mod Køge
|
Rungsted Skole | Pige 2014 |
| 12. Nov | 18:30 - 20:30 |
1DHØ mod Hvidovre
|
Rådhushallen | 1. Div HØ / U19 1. Div |
| 12. Nov | 19:30 - 21:00 |
Træning (fra 19:30)
|
Rungsted Skole | Drenge 2013 |
| 12. Nov | 19:30 - 21:00 |
U19D/KBL - Træning (RH)
|
Rådhushallen | Senior Dame 1 / U19 Dame 1 |
| 13. Nov | 16:00 - 17:30 |
Træning liga-1.div
|
Herre U17 | |
| 13. Nov | 16:00 - 18:00 |
P13-træning
|
Rungsted Gymnasium | Pige 2013 |
| 13. Nov | 16:00 - 17:30 |
Pratice (RH)
|
Rådhushallen | Dame U17 |
| 13. Nov | 17:30 - 19:00 |
Træning U19/1. Div
|
Rådhushallen | 1. Div HØ / U19 1. Div |
| 13. Nov | 17:30 - 19:00 |
Træning
|
RÅDHUSHALLEN (RH) | Drenge 2012 |
Den 4. december 1979 så Hørsholm Basketball Klub (HBBK) dagens lys efter en stiftende generalforsamling på Hørsholm Skole, hvor knap 50 entusiastiske deltagere var til stede.
De to primære ildsjæle bag stiftelsen af klubben var Helge Dalum og Ole Dam-Johnsen, der med deres entusiasme, engagement og menneskesyn satte Hørsholm Basketball Klub på Danmarkskortet. Deres vision, ihærdighed og glæde ved spillet er fundamentet i klubben og lever stærkt videre i vores daglige arbejde og fortsatte udvikling af klubben.
Allerede inden for de næste 10 år, i 1989, opnåede herreholdet en imponerende bedrift ved at sikre sig sølv i finaleserien mod BMS. Denne placering blev derefter forvandlet til guld ved to lejligheder, først i 1991 og senere i 1993, begge gange i det prestigefyldte KB-Hallen.
Herefter tog klubbens formidable dameside over, og mellem 1996 og 2020 hentede de DM-titlen hele 10 gange, mens de gjorde Hørsholmhallen til en uovertruffen hjemmebane. Denne kontinuerlige succes er en ærefuld bedrift!
På ungdomssiden har Hørsholm 79ers Basketball, som klubben senere blev omdøbt, opnået utallige titler og turneringssejre. Vi arbejder hårdt hver dag for at dyrke nye talenter, forme hele mennesker og styrke fællesskabet i klubben - et fællesskab, som vi alle betragter som helt unikt.
I Hørsholm 79ers Basketball er der plads til alle - her skabes oplevelser for livet.