I dag kan vi sige velkommen tilbage til Rebecca Sophie Dam – med håb om en skadesfri sæson! Vi byder også velkommen tilbage til Bækgården, som udover at være personlig sponsor for Sophie, også er klubbens hovedsponsor.
Rebecca fik sin debut i sidste sæson mod BMS-Herlev Wolfpack, men det blev desværre kun til den kamp, da hun gennem længere tid var plaget af skader.
-Rebecca har vist, at hun godt kan være med på dette niveau, siger træner Jesper Krone, men det vil tage noget tid, før hun er tilbage i kampform, men det ser vi frem mod. Hun har et godt skud, og en god styrke, som giver hende flere fordele.
Inden skaderne ramte, var Rebecca fast på de danske ungdomslandshold, både som U14, U16 og U16-spiller, med et højdepunkt i 2016, da hun var en solid rotationsspiller til U16 EM. Hun har også vundet både dansk mesterskab og pokaltitel som ungdomsspiller i Hørsholm 79ers.
Bækgården er stolt hovedsponsor på tiende sæson og ser frem til at fortsætte med at assistere Hørsholm 79ers med at opnå resultater, på banen og udenfor. Som hovedsponsor har Bækgården stået i baggrunden, mens lokale talenter og udvalgte internationale spillere har vundet mange medaljer til klubben og håbet er, at der kan fejres endnu flere succeser i den kommende sæson.