Redningsplanen

Elitesport er langt fra kun for eliten. Tværtimod giver elitesport, når det er gjort rigtigt, fantastiske oplevelser for børn, unge, forældre, fans, partnere og hele området, det foregår i.

At have herre- og damehold giver os alle - ikke mindst de kommende generationer - en kæmpe gave: de bedste rollemodeller og nogle fede oplevelser. Derfor var det også et ordentligt slag i ansigtet, da det blev meldt ud, at Hørsholm 79ers' herrehold skulle lukke med udgangen af 2017-18-sæsonen.

En gruppe loyale klubstøtter har sat sig for, at herreholdet og dameholdet begge overlever og gør det på lang sigt også.

Der er sat en række initiativer i gang for at rejse penge nu:

Støttemedlemsskab

Som støttemedlem får du adgang til alle sæsonens kampe i Basket- og Dameligaen, med en øl/vand til hver kamp. Desuden bliver du medlem af Hørsholm 79ers Basketball. Mere information her

Cykelsprinten 2018

Bliv holdejer eller holdsponsor og få en fantastisk eftermiddag 21. april 2018, forhåbentligt i forbindelse med en finalekamp i Dameligaen. Mere information her

Auktion

Samme dag afholdes en auktion. Har du noget i gemmerne, du ikke får brugt mere, men som kunne have en værdi for Hørsholm 79ers, som fx en PH Lampe? Så doner den til auktionen og støt klubben - eller kom og byd.

Hvorfor Hørsholm 79ers Ligahold?

Tænk over dette: barnet der starter med at spille basketball som ganske ung. Har nogle fantastisk år med inspirerende og dygtige trænere. De får stribevis af gode venner og sociale kompetencer, der vil følge dem resten af livet. De lærer at sætte sig mål, de bliver ambitiøse, pligtopfyldende og sidst men ikke mindst, så lærer de at indgå i et fællesskab - en gave for livet. Og så skal vi ikke glemme dem, der vælger at forfølge dommer- eller trænervejen, som tidligt får deres første uddannelse. Senere, når alle er klar til erhvervslivet, står virksomhederne i kø for at ansætte dem – i høj grad på grund af den rejse de har været på, siden de første gang trådte ind i en sportshal og en rejse for livet.

En del af at blive en ansvarlig voksen, er også at have ansvarlige forbilleder. 79ers fremtid vil også være baseret på økonomisk ansvarlighed. Virksomheden 79ers skal ikke drives med hjertet, men med fornuften. En fornuftig virksomhed bruger ikke pengene, før de er i hånden. Heller ikke for at vinde et par kampe mere – eller endda et mesterskab.

Hørsholm 79ers skal tilbyde de fedeste oplevelser og værdifulde produkter, som kunderne vil købe, fordi de netop tilfører værdi. Vore produkter er inddelt i to kategorier: Erhvervsklubber & -netværk samt Markedsføring & Branding.

Vi håber, at vi har fanget din interesse for Hørsholm 79ers og hvordan elitebasket rækker ud over sidelinjerne. På de følgende sider kan du se vore produkter, men først kan du få et overblik over vore ambitioner lige nedenfor.

For alle penge er gode penge i kampen for at bevare den klub vi elsker og byen fortjener. Læs mere om at blive sponsor på 79ers.dk/partner eller tag en snak med Sales Manager Hans Kjærgaard hans@79ers.dk eller 27 79 45 00

79ers ambitioner

  • Vi vil give vores spillere og trænere en oplevelse som rangerer blandt deres fem største oplevelser i livet
  • Vi vil afholde de fedeste events i Nordsjælland for sponsorer og publikum
  • Vi vil have fyldt hal til ALLE ligakampe – 1.300 tilskuere
  • Vi vil fortsat være den førende på talentudvikling i Danmark
  • Vi vil fortsat udvikle og bruge egne og regionens spillere i Ligarækkerne
  • Vi vil supportere og hjælpe de spillere, der ønsker at kombinere uddannelse og basketball i udlandet
  • Vi vil fortsat udvikle dommer- og trænerskolen, så vi kan tiltrække, fastholde og udvikle ungdommen
  • Vi vil udvikle vores erhvervs- og partnernetværk så det fortsat er attraktivt for erhvervslivet, uanset basketball eller ej
  • Vi vil tjene pengene, før vi bruger dem, og vi går ikke på kompromis for at få medaljer

 

 

TOP