Ny træner for 1. Division, U19 og U17 herrer
Denne gang med den fantastiske nyhed, at vi har indgået en toårig aftale med Diego Fernández om at coache ældste hold på herre siden.
I vores bestræbelser for at skabe et nyt fundament, som vi kan bygge vores ambitioner for vores herrehold omkring, har vi søgt efter en coach der både kan udvikle dygtige senior spillere, coache et herrehold på højt niveau samtidig med, at der trækkes en lige linje til udviklingen af de ældste ungdomshold.
- Udgivet i 79ers Herrer, Nyheder
Samarbejde med Gildhøj Privathospital
Siden 1991 har Gildhøj Privathospital ydet professionel behandling og service med særligt fokus på ortopædkirurgi. Gildhøj Privathospital er især kendt som idrættens og ballettens hospital, og har tradition for at behandle idrætsskader og idrætsfolk der dyrker sport på højt niveau med stærkt fokus på tryghed, kvalitet og gode resultater.
For Gildhøj Privathospital er det nærliggende at samarbejde med Hørsholm 79ers Basketball. En typisk skade for basketspillere er fx en korsbåndsskade, som vi har specialiserede ortopædkirurger med stor erfaring indenfor. Gennem samarbejdets fælles historie er mange af 79ers elitespillere og trænere blevet behandlet på Gildhøj Privathospital, og vores specialister tager en ære i at få en stor procentdel af 79ers spillere tilbage på banen – og endda som oftest tilbage på eliteniveau.
- Udgivet i 79ers Damer, 79ers Herrer, Generel information, Nyheder, Partnere & Netværk
Double Header og gratis fastelavnsløjer, når pokalmestrene kommer
Gratis for fastelavnsbørn når pokalmestrene kommer til Hørsholm i vinterferien
Når de to tophold i dansk basketball mødes i Hørsholm lørdag 9. februar er der gratis adgang for alle fastelavnsudklædte børn – og deres forældre. Det er de nykårede pokalmestre fra Aabyhøj og Hørsholm, der er ubesejret i Dameligaen, der mødes til en tidlig kamp 12:30. Senere på dagen, kl. 16, er der topopgør i 1. division herrer.
- Udgivet i 79ers Damer, 79ers Herrer, Nyheder
U19 Herrer er pokalmestre!
U19 Herrer finalen mellem Hørsholm og EBAA er fra start i et meget højt tempo hvor begge hold er jævnbyrdige i løbet af 1. periode.
I løbet af 2. periode er stillingen 34-16 til Hørsholm, hvor EBAA vælger at tage timeout hvor de efterfølgende kommer ind i kampen med 9 point i streg.
Ved halvleg er stillingen 40-37 til Hørsholm.
I løbet af 3. periode levere begge hold eksplosivt tempo, flotte skud og fede dunks som gør kampen spændende og intens at se i hallen. 3. periode ender 63-54 til Hørsholm.
- Udgivet i 79ers Herrer, Nyheder
Kan Høbas drille ligaholdet fra Værløse?
Høbas, der blandt andet består af tidligere ligaspillere fra Hørsholm, vandt Divisionspokalen inden jul og kvalificerede sig derved til landspokalen, hvor ligaholdene også er med.
Høbas skal forsøge at bruge rutinen til at tage en sejr over de hurtige Værløsespillere, når de to hold tørner sammen i ottenedeslfinalen i Hørsholmhallen søndag kl. 16.
Charlie vil være der, ligesom vi har lyd og lys parat!
- Udgivet i 79ers Herrer, Nyheder
Storsejr til NinersNext over Værløse – og nederlag til SISU
Vores unge 1. divisionshold, som vi har døbt #NinersNext, spillede både torsdag aften og lørdag eftermiddag i denne uge, med en sejr og et nederlag til følge.
Torsdag i SISU var det en svær kamp, med flere skader og det endte med et nederlag på 86-55, mens det lørdag blev en storsejr på 110-65 over Værløse. Hør Roberto Velosa og Marcus Tajik fortælle mere her:
- Udgivet i 79ers Herrer, Nyheder
Travl uge for NinersNext – og julebingo
Torsdag aften skal Hørsholms unge hold i 1. Division spille på udebane mod SISU og allerede lørdag kommer Værløse på besøg i Hørsholmhallen, hvor vi laver en fest, med julebingo for ungdomsholdene.
Hørsholm er inden ugens kampe nummer to i divisionen, med Virum på førstepladsen. Det er imidlertid kun på grund af antallet af kampe, de to hold har spillet, for Hørsholm er det eneste hold i divisionen med kun et enkelt nederlag. Nederlaget kom mod Værløse i en af sæsonens første kampe – og det er samtidig Værløses eneste sejr.
- Udgivet i 79ers Herrer, Nyheder
NinersNext skal forsvare den ubesejrede hjemmebane
Kan Velosas drenge forsvare hjemmebanen igen?
Der er spillet to 1. Divisionskampe i Hørsholmhallen og begge er endte med hjemmesejre til NinersNext. Kan Velosas drenge gøre det igen?
Denne gang er det lokalrivalerne fra Virum, der kommer på besøg, efter SISU og Falcon blev sendt hjem med nederlag. Virum er ubesejrede, med sejre over Falcon, Falcon 2 og Værløse. Alle kampene er afgjort indenfor ti point og Virum ser stærke ud denne sæson.
- Udgivet i 79ers Herrer, Nyheder
NinersNext vinder i neglebider
Det var en negebider lørdag i Hørsholmhallen da de unge drenge fra #NinersNext i 1. Division slog Falcon efter fem ekstra minutters overtid.
Hørsholmtræner Roberto Velosa sagde om kampen:
-Vi spiller lidt en flad kamp, hvor vi har svært ved at komme helt op i gear. Ind imellem viser vi dog momenter af det spil, vi gerne vil spille, men der var lidt for få af dem i dag. Derfor vil jeg også sige, at det er stærkt, at vi alligevel hiver sejren hjem og samtidig er det altid sjovt og lærerigt for drengene at spille kampe, der går i overtid.
- Udgivet i 79ers Herrer, Nyheder
#NinersNext møder Falcon i Hørsholmhallen
Så er #NinersNext i aktion igen. Det unge Hørsomhold skal følge op på den flotte sæsonpremiere i Hørsholm Hallen, hvor SISU blev sendt hjem med et nederlag.
Coach Roberto Hounsgaard Velosa beretter, at det har været en efterårsferie med fokuseret træning og at vores unge mandskab er klar til at tage imod Falcon:
-Vi glæder os til, at vise en masse tempofyldt spil med masser af energi, fortæller træneren. Vi synes det er lang tid siden vi har spillet i Hørsholm Hallen og vi ønsker os en god kamp, ligesom vi leverede sidste gang.
- Udgivet i 79ers Herrer, Nyheder