Når Hørsholm 79ers og BMS Herlev Wolfpack tirsdag aften tørner sammen i Dameligaen, er det en kamp mellem sæsonens indtil nu bedste hold og en af ligaens positive overraskelser.
Hørsholm er stadig ubesejrede otte runder inde i sæsonen, men selv om kampene er vundet med 25 point i gennemsnit, har der været sprækker i rustningen de seneste kampe, hvor både Stevnsgade og og Amager har været tæt på at tildele Hørsholm det første nederlag.
Wolfpack er at finde på en femteplads i ligaen med fire sejre og fire nederlag, hvilket er en af sæsonens store positive overraskelser. Holdet fra BMS Herlev spiller helt uden udenlandske spillere og er ligaens yngste, med en stamme bestående af spillere født mellem 2001 og 2003, med kun en enkelt, der er ældre.
Wolfpack har slået Værløse, SISU samt Lemvig to gange og de toneangivende spillere er Emilie Gudmand, Thea Mikkelsen, Caroline Rasmussen samt Katrine Jessen, der alle er 17 år og scorer mere end 10 point hver og er meget teknisk dygtige, især i 1-mod-1 spillet.
Kampen afvikles i Rosenlundskolen Ny Hal tirsdag 8. januar kl. 19:30
Stilling: http://www.dameligaen.dk/da/top/turnering/stilling/
Wolfpack holdside: http://www.dameligaen.dk/da/top/team/?team_id=4672565&season_id=104465
Hørsholm holdside: http://www.dameligaen.dk/da/top/team/?team_id=277813&season_id=104465