Helge Dalum Fonden
Hørsholm Basketball Klubs stifter og ildsjæl nr. 1, Helge Dalum, fyldte 15. november 2008 70 år, og der blev afholdt fødselsdagsreception i Hørsholmhallen på dagen.
Helge Dalum Fonden blev oprettet i anledning af 70 års dagen. Fondens formål er at yde udviklende støtte til Hørsholm Baskets frivillige ildsjæle, som yder en ekstraordinær indsats via deres engagement, ideer, initiativer m.m. til fordel for klubben.
VEDTÆGTER
FUNDRAISING TIL HELGE DALUM FONDEN
VINAUKTION + VINSMAGNING
14. januar 2009 afholdtes vinauktion/vinsmagning til fordel for Helge Dalum fonden. En af verdens mest kendte vine, Petrus Pomerol 1983 (anslået værdi 7-9000 kr) blev bortauktioneret.
Arrangementet fandt sted i Klublokalet (Hørsholmhallen) kl 20:30 efter 79ers damekampen.
Vinen var sponsoreret af Leisner Wine A/S, som vil forestå auktionen.
UDDELINGERNE FRA HELGE DALUM FONDEN
Første uddeling af 2 x 10.000 kr foregik ved klubfesten d. 13. Juni 2009, hvor to ildsjæle blev belønnet: Louise Bach Larsen og Peter Eugen Damm. Louise vil bruge pengene til en rejse til Californien, hvor hun skal være træner på en camp. Peter har videredoneret sin pris til Hørsholm Basket’s trænerfond.
Helge Dalum Fonden er sluttet
Helge Dalum Fonden er nu et afsluttet kapitel i Hørsholm Basketball 79ers’ historie.
Kort fortalt, blev der i 2008, i forbindelse med klubbens stifter Helge Dalum’s 70 års fødselsdag, oprettet en Fond, som fik navnet Helge Dalum Fonden. Formålet var, at de indsamlede ca. 130.000,- skulle bruges og doneres til Ildsjæle i klubben. Ildsjæle, som ved andres indstilling til Fondens bestyrelse, havde gjort sig fortjent til at modtage en donation.
Pengekassen er nu tom, og derfor eksisterer Fonden, og dermed fortsatte dononationer ikke mere.
Vi vil slutte af med en oversigt over modtagerne. Ud over modtagere, har der også i tidens løb været brugt penge til andre godgørende formål, bl.a. 10.000,- til en Straffekast turnering blandt alle klubbens ungdomshold i 2018.
Følgende har modtaget donationer:
2009 Louise Bach Larsen Peter Eugen Damm
2010 Jens Risom Sahra Gingold Steen Guido
2011 Allan Winkel Hansen Lenette Bæk
2012 Birgitte Hemmingsen Helle Demuth
2013 Jørgen Stig Nielsen Henrik Norre
2014 Kurt jensen Erik Hansen
2015 Grethe Damm
2016 Dan Uzans Mindefond Svend Lund Pierre Müller
2017 Bent Pedersen Per Schønwandt
2018 Dan Uzans Mindefond
2018 Resten af Fondens indestående blev ved klubbens Generalforsamling i juni overbragt til klubbens Ungdomsafdeling.
Helge Dalum og Ole Dam-Johnsen