Drenge 01

Træningstider

Tirsdag 19.00-21.00 Rådhushallen
Torsdag 16.00-17.30 Rungsted Skole
Fredag 16.00-18.00 Rungsted Gymnasium

Head coach

Atila Kovac
E-mail: atila.kovac@ymail.com
Tlf.: 53646616

Holdleder

Ninja Agatz
E-mail: nav@in2media.dk
Tlf.: 31718208

Om holdet

Drenge 01 består af 20 friske drenge og er tilmeldt et hold i Mesterrækken og et hold i A-rækken. Således sikres at alle spilleres niveau tilgodeses.

Udover den almindelige turnering i M- og i A-rækken, deltager holdet også i stævner som Jerichow-Cup, Lundaspelen og andre stævner. Nogle stævner er med overnatning, hvor drengene kommer hjem med masser af opleveler både socialt og basketmæssigt.

Vi har spurgt et par forældre om deres oplevelse af klubben og holdet:

En forælder udtaler: ”Min søn har for første gang i sit liv fået den oplevelse, som det kan være at dyrke ”holdsport”. Drengene som han spiller med, tog rigtig godt imod ham lige fra starten, og accepterede ham, selvom de fleste havde og stadig har et noget højere niveau. Og det er netop den ånd, som får dem der er nye, og som har noget at indhente, til at kæmpe, for at nå samme gode kvaliteter som resten af holdet. Tak Hørsholm Basket!”

En anden forælder siger: ”Spørger vi vores søn, hvorfor det er fedt at spille basketball og hvad det bedste er, så falder svaret prompte: ”De tre bedste ting ved basketball er holdkammeraterne, et fedt spil med fart på, og at man kommer på camps og ture med holdet”.

​Det handler selvfølgelig om at få en bold i kurven og score nogle point. Og det kan godt være, at det er en fordel at have en vis højde i visse situationer. Men basketball kan spilles af alle, og der er meget mere i det end at score point eller at kunne ”dunke”. Hvad vi har erfaret som forældre er, at hvis man bare kunne lide at lege med bold, være interesseret i at indgå i et stærkt fællesskab, og være villig til at lytte efter og ville lære, så har man gode forudsætninger som udgangspunkt. For hvad vi har oplevet i Hørsholm 79ers er følelsen af at tilhøre en af landets bedste ungdomsafdelinger indenfor basketball – med fokus på holdet, sammenholdet og ungerne. Stor forældreopbakning og opbakning i lokalmiljøet. Fine faciliteter og gode trænere og holdledere. Og muligheder på mange forskellige niveauer. Med baggrund i de mange sportsgrene vores søn har prøvet eller været introduceret til, så kan vi med sikkerhed sige, at dette er kommet for at blive. Måske også fordi at han blev integreret fra starten, blev budt varmt velkommen og indlemmet i flokken på en helt fantastisk måde. Det overgår alt andet, han har prøvet. Og vi har prøvet! Og han var ikke selv i tvivl efter første træning. Det skulle være basketball… ”.

TOP