Hørsholm vinder skridt i den tætte midte i Basketligaen
På en eftermiddag, hvor Basketligaens midte blev endnu tættere, tog Hørsholm 79ers et skridt opad i stillingen med en 83-66 sejr over Randers. Da SISU samtidig besejrede Svendborg, rykker Hørsholm op på femtepladsen, kun to point efter Næstved på tredjepladsen og to point foran Randers på syvendepladsen.
Hørsholms Andreas Meilby blev symbolet på en genrejsning efter Hørsholms nederlag til SISU torsdag. Den 24-årige forward kæmpede en tand mere end normalt, kastede sig efter løse bolde, tog lidt flere rebounds og ikke mindst ramte han fire af otte tre’ere og scorede 22 point som topscorer.
- Udgivet i Basketposten, Nyheder
BasketPosten, 27. oktober 2016
I går aftes tabte Stevnsgade SuperMen deres femte kamp i træk, da Svendborg Rabbits gave dem en 41-point lussing i Svendborg Idrætscenter.
Stevnsgade scorede blot 7 point i den indledende periode, og formåede resten af kampen kun 44 point til den endelig score af 92-51, i Svenborgs favør.
Topscorerne blev henholdsvis Svendborgs Cameron Jones med 25 og for Stevnsgade var det Nate Gibbs og Matthieu Gamberoni med 13 hver.
http://www.basketligaen.dk/da/top/game/?game_id=3398129&season_id=93941#mbt:183-400$t&0=1
Cleveland Cavaliers åbnede sæson mod New York Knicks natten til onsdag, og det blev til intet mindre end et display af dominans. LeBron James smed sæsonens første triple-double i hus med 19 point, 11 rebounds og 14 assists, mens Kyrie Irving tog sig af scoringsbyrden med 29 point på bare 30 minutter.
For Cleveland ser det ud til organisationen har taget en lignende indfaldsvinkel til minutfordelingen som San Antonio Spurs er kendt for. Ingen starter spillede mere end 32 minutter og selvom en del af det ligger i den ret overvældende sejr på 117-88, så var det tydeligt at se udskiftningsmønstret havde ændret sig fra sidste år.
I nat tabte New Orleans Pelicans hjemme til Denver Nuggets 107-102. Men den eneste grund til scoren var så tæt, var grundet superstjernen Anthony Davis, der indtil videre har den bedste præstation i denne tidlige sæson.
Den 23-årige scorede 50 point, greb 16 rebounds, stjal bolden syv gange, assisterede fem gange og sendte fire skud tilbage i ansigtet på Denver.
Dog var det ikke nok, da han modtog minimal opbakning fra holdkammeraterne, hvilket ikke var sagen fra Nuggets af. Denver havde fem spillere der sluttede med 10 eller flere point, samt to med ni. De var anført af Jusuf Nurkic med 23 point og ni rebounds.
- Udgivet i Basketposten
BasketPosten, 25. oktober 2016
Søndag eftermiddag tog Bakken Bears en sikker sejr over Svendborg Rabbits, 101-86, i Vejlby Risskov Center.
Scoring var jævnt fordel hos bjørnene, hvor hele ni ud af de ti der scorede nåede sig over fem point, dog ført an af Devaughn Akoon-Purcells 18.
Hos Svendborg var det lidt mere individuelt, idet Antonio Porta Pernigotti indsamlede sig hele 31 point.
Dermed er Bakken stadig ubesejret for sæsonen.
http://www.basketligaen.dk/da/news/bakken-bears-slar-svendborg-rabbits-efter-svingende-kamp/
Randers Cimbria klemte en tæt sejr ud over SISU i lørdags i Randers, med stillingen 83-79.
Charlie Burgess og Bo Colas førte an for Randers med henholdsvis 21 og 19 point, med Chris Nielsen som trejdeførende scorer med sine 16.
Kampen blev afgjort i fjerde periode, hvor Randers indtrådte nede med ét point.
For SISU blev topscoreren Tanner McGrew med 24, og han hev desuden 14 rebounds i hus.
http://www.basketligaen.dk/da/news/randers-cimbria-slar-sisu-hjemme/
I morgen aften klokken 19:00 tager Svenborg Rabbits imod Stevnsgade SuperMen i Svendborg Idrætscenter.
Stevnsgade er stadig sejrsløse for denne sæson, og vil med garanti gerne undgå at tabe deres femte kamp i træk.
De respektive topscorere for hvert hold er Jesper Moberg Sandager fra Stevnsgade med 18.5 point i snit, og for Svendborg er det Antonio Porta Pernigotti med 15.4.
Det er især defensivt Stevnsgade kommer i problemer, da klubben tillader en 2-PT% på hele 63.6%, samt 46% fra tre-pointlinjen. Til sammenligning rammer Stevnsgade selv 47.6% og 40.2% fra de to områder. De bliver i snit udscoret med 24.3 point per kamp.
I nat begynder NBA-sæsonen officielt. Den tippes i gang af Cleveland Cavaliers mod New York Knicks klokken 1:30 og følges op med Jazz/Blazers klokken 4:00 og Spurs/Warriors klokken 4:30.
Nattens program giver mulighed for at se gamle ansigter i nye trøjer såsom Kevin Durant, Derrick Rose, Joakim Noah, Pau Gasol og George Hill, samt muligheden for at se LeBron James og hans Cavaliers tage første skridt mod at beskytte den titel de vandt i juni.
Kampene kan ses via NBA League Pass, hvilket kan købes på dette link.
- Udgivet i Basketposten
BasketPosten, 19. oktober 2016
Bakken Bears tabte til tjekkiske CEZ Nymburk i Basketball Champions League i går aftes, 75-57. Det var ikke meget der virkede for bjørnene, da de gennem kampen ramte kun 31.9% af deres skud, samt 58.3% fra straffelinjen.
Bakken skal nu forsøge at kravle sin vej op gennem tabellen over de næste fire måneder, for at kvalificere sig til slutspillet:
Kampen havde dog et Bakken-højdepunkt, da DeVaughn Arkoon-Purcell smed dette dunk ned:
I aften gæster Horsens IC værterne Randers Cimbria klokken 19:00 i Arena Randers.
Randers har tabt to ud af tre kampe i den tidlige sæson, mens Horsens fortsat er ubesejret 2-0.
Det er især håndteringen af bolden der skal forbedres hos Randers, da de har et snit på 14 turnovers per kamp, sammenlignet med deres modstandere der kun hoster bolden op 10.3 gange per kamp. Ligeledes er det nødvendigt at de begynder at ramme deres straffekast, hvor de lige nu samlet set sidder på kun 64.8% træfsikkerhed.
Golden State Warriors shooting guard Klay Thompson ser ud til at have helt fint ved siden af Stephen Curry og nyerhvervede Kevin Durant. Den 26-årige All-Star har primært spillet væk fra bolden i de indledende træningskampe, og den frihed har resulteret i 19.6 point per kamp, på bare 21.6 minutters spilletid.
Thompson rammer 58.3% af sine skud, inklusiv 48.6% af sine forsøg fra tre-pointlinjen, og det må antages at opmærksomheden der går Curry og Durants vej er noget der gennem sæsonen vil komme Thompson til gode. Her ses trioen kombinere for 55 point i første halvleg mod Los Angeles Lakers.
Ønsker man at høre mere om hvordan ligaens klubber ser ændret ud, og hvilke spørgsmål hver især har over sig denne sæson, kan man lytte til The NBA Podcast (Engelsk) der kigger på samtlige divisioner fra afsnit 20 af. Podcastens værter er Bryan Toporek, Sarah Cilea (begge fra BBallBreakdown.com) og undertegnende.
- Udgivet i Basketposten